08/05/2026
Skal du være en del af holdet? 👨🍳🧑🍳
Vil du være en del af et køkken, hvor tonen er ordentlig, arbejdstiden rimelig, og hvor du både bliver udfordret og støttet i din udvikling?
Er du nysgerrig på det klassiske franske køkken og vil du arbejde et sted, hvor kvalitet og teknik går hånd i hånd
Hos os får du ansvar, mulighed for at arbejde selvstændigt – og kolleger, der forventer noget af dig og investerer i din læring.
Forventninger
Du er udlært kok. Du må gerne være i begyndelsen af din karriere
Du skal kunne betjene koldt eller varmt parti fra opstart
Vi forventer, at du behandler vores elever ordentligt og tager ansvar for de får en god uddannelse, så vi sender de bedste elever ud i branchen
Du holder en sober tone i køkkenet og taler taler pænt til dine kolleger
Vi forventer at du kan tage selvstændige ansvar og nogle gange være eneste kok på arbejdet sammen med elever
Det er en bonus hvis du er ordensmenneske og struktureret om bestilling af varer
Om os:
Dit arbejdssted bliver Atelier 33. Vi er:
Dig
2 kokkeelever
2 ejere (indgår i service i køkkenet)
3 sommelier og nogle uundværlige opvaskere.
Vi er en gruppe, snart midaldrende mænd som har arbejdet sammen siden restaurantens start i 2021. Vi fortæller de samme historier - så vi glæder os til dine.
Atelier 33 er en veletableret restaurant i Aarhus, anerkendt for sit høje niveau og sin evne til at kombinere klassisk fransk køkken med danske råvarer og moderne finesse.
Under samme ejerkreds hører vinbaren Bouchon, som ligger på den anden side af gaden. Vi har et tæt samarbejde i det daglige hvor vi deler p-mad og fyraftensøl, fælles vinkort og hjælper hinanden med fx mise en place ved behov.
Alt det praktiske:
Opstart hurtigst mulig
Du arbejder max 40 timer fordelt på 3-3-4 (lukket søndage)
Mulighed for weekendfri
P-mad prioriteres højt - hver dag
6 ugers ferie med løn (3 uger ligger fast i sommerferien, hvor vi holder lukket)
Her får du ikke bare et job – du får mulighed for at udvikle dig i et køkken, hvor ambitioner og kvalitet går hånd i hånd.
Søg på: [email protected].
Send CV og en kort beskrivelse af hvorfor du vil arbejde hos os