04/05/2026
Ti år med sjov, kreativitet, krydderier og hårdt arbejde. Vi modtog masser af støtte og kærlighed fra alle. Tusind tak og velbekomme.🥰
MØD KØKKENET: Indisk By Expatmeal🇮🇳
⭐️ 𝗛𝘃𝗲𝗺 𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗯𝗮𝗴 𝗜𝗻𝗱𝗶𝘀𝗸 𝗕𝘆 𝗘𝘅𝗽𝗮𝘁𝗺𝗲𝗮𝗹?
Det gør vi, Neha og Prasad.
Navnet, “Indisk By Expatmeal”, kommer af, at vi selv er “expats” i Danmark. Vi ved ikke, om vi bliver her forevigt, men mens vi er her, har vi det sjovt med at lave indisk mad i Aarhus.
🍴𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗺𝗲𝗻𝘂𝗲𝗻 𝗽𝗮̊ 𝗵𝗼𝘀 𝗷𝗲𝗿?
Vi er begge fra det vestlige Indien, fra byer tæt på Mumbai. I den region er madkulturen meget varieret, men vores egen mad er inspireret af den indiske madkultur i Storbritannien.
Traditionelt serveres maden som “thali”, hvor retterne er opdelt, men vi har valgt et mere street food-inspireret koncept, hvor det hele serveres på én tallerken. Vi var blandt de første i Danmark til at gøre det på den måde.
💭 𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗲𝗿𝗲𝗱𝗲 𝗷𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗮̊𝗯𝗻𝗲 𝗜𝗻𝗱𝗶𝘀𝗸 𝗕𝘆 𝗘𝘅𝗽𝗮𝘁𝗺𝗲𝗮𝗹?
Da vi flyttede til Danmark i 2016, boede vi i Aalborg, hvor Prasad tog sin ph.d.
Jeg, Neha, er egentlig uddannet biokemiker, men startede i Danmark med at arbejde med catering og lavede indisk mad. Det ene tog det andet, og lige pludselig havde vi købt en pølsevogn og ombyggede den til den madbod, man ser i dag på Street Food.
🥘 𝗛𝘃𝗼𝗿 𝗹æ𝗻𝗴𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗜 𝗵𝗮𝗳𝘁 𝗸ø𝗸𝗸𝗲𝗻𝗲𝘁?
Siden 2016. Vi har været her siden Street Food åbnede.
Vi har en restaurant på Nørregade med et større køkken. Det er her, vi forbereder maden, som vi serverer på Street Food.
🫶 𝗛𝘃𝗶𝗹𝗸𝗲𝗻 𝗿𝗲𝘁 𝗽𝗮̊ 𝗺𝗲𝗻𝘂𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗽𝗲𝗿𝘀𝗼𝗻𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗳𝗮𝘃𝗼𝗿𝗶𝘁?
Vegetarisk Tikka Masala.
♥️ 𝗛𝘃𝗶𝗹𝗸𝗲𝗻 𝗿𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗴æ𝘀𝘁𝗲𝗿𝗻𝗲𝘀 𝗳𝗮𝘃𝗼𝗿𝗶𝘁?
Butter Chicken er meget populær i Danmark, selvom den faktisk ikke er lige så populær i Indien.
🌞 𝗛𝘃𝗶𝗹𝗸𝗲 𝘁𝗿𝗮𝗱𝗶𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝘁𝗲𝗸𝗻𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿 𝗳𝗿𝗮 𝗜𝗻𝗱𝗶𝗲𝗻 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿 𝗜 𝗶 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗺𝗮𝗱𝗹𝗮𝘃𝗻𝗶𝗻𝗴?
Vi har et stort udvalg af vegetariske og veganske retter, hvilket afspejler indisk madkultur, hvor over 20% af befolkningen er vegetare.
En god teknik er, at vi rister krydderierne separat, før vi svitser dem med olie - vi laver vores egne krydderiblandinger.
❓𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗯𝗲𝗱𝘀𝘁𝗲 𝗺𝗮𝗱 𝘁𝗶𝗽?
Naanbrød skal altid dyppes i sovsen!!