HOS OTTO

HOS OTTO Klassisk A´la carte restaurant Mit navn er Otto Rantala-Jørgensen. En klassisk restaurant med masser foie gras, trøfler og bourgogne.

Jeg er en ung kok og restauratør, som elsker det klassiske køkken og som altid er frisk på nye projekter. Jeg er født ind i restaurantionsbranchen og er søn af Claus Jørgensen, som er kendt som lidt af en excentriker i branchen med et CV, der tæller både Formel B, TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker og Helenekilde Badehotel. Jeg gik i mesterlære som 16-årig under min far og var derefter med til at

lave spisehuset Karmaman Foodmarket på Frederiksberg Allé, som vi kørte i fire år. Derefter kørte jeg Restaurant Bjørnekælderen op og ændrede navnet til Restaurant Hos Otto, som jeg kørte i to år. Det var nogle hårde, men gode år i kælderen, og jeg fik en masse erfaring ud af det. I slutningen af 2019 besluttede jeg mig for at lukke Restaurant Hos Otto og rejse til Sydeuropa, som jeg altid har drømt om. Jeg endte i Rom, men kom så Covid-19, og jeg måtte rejse hjem. I år har jeg atter været med til at åbne noget nyt. Jeg er partner i to restauranter og har en række idéer til flere madsteder. Men tanken om en dag at genåbne Hos Otto har jeg aldrig sluppet helt.

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når HOS OTTO sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til HOS OTTO:

Del

Om Otto

21-årigt kokketalent er rykket ind i det historiske køkken på Frederiksberg Allé

Den sagnomspundne restauration ændrer navn, og meget andet, efter 130 år som Restaurant Bjørnekælderen. Det er kokken Otto Rantala-Jørgensen, der lægger navn og hænder til det nye sted.

Frederiksbergere og teatergængere har gennem de sidste hundrede år kunne trille ned i kælderen på Frederiksberg Allé 55 for at drikke og spise i muntert selskab. Og det skal der ikke laves om på. Men fremover vil det ske til duften af Otto Rantala-Jørgensens mad og til tonerne af Django Reinhardts guitar. Hos Otto bevarer man nemlig det bedste fra fortiden og tilføjer et frisk pust, da man håber på at kunne holde på de faste gæste fra Frederiksberg og samtidig invitere resten af byen ned i den historiske kælder.

Trods køkkenchefens unge alder, er han ikke helt ny i faget. Allerede som 16-årig introducerede hans far, Claus Jørgensen, ham for gastronomiens verden og alt, hvad der hører med. Claus er kendt som lidt af en excentriker i restaurationsbranchen, hvis CV tæller både Formel B, TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker og Helenekilde Badehotel. Otto og Claus har gennem de seneste fire år været sammen om at servere hverdagsmad og mad til selskaber på Spisehuset Karmaman længere nede ad Alléen. Men nu står Otto altså på egne ben.