25/09/2020
Hej alle gamle Baghaven venner.
Baghaven har været musestille de sidste mange måneder. 14 måneder for at være mere præcis.
I starten arbejdede vi hårdt på at skaffe nye lokaler, et sted med bedre plads til at være købmand/café/restaurant med alt hvad det indebærer af liv og larm.
Det lykkedes ikke at finde det helt rette sted, og vi besluttede at bygge det hele op lidt baglæns.
Catering først - lokaler sidenhen.
Derfor har vi skabt BOCACA - for Boel & Carlsen Catering.
Kræfterne bag en stor del af Baghaven.
I løbet af vinteren 2019-2020 blev flere idéer næsten til virkelighed, bl.a. så Baggården næsten dagens lys.
Men i af starten af marts 2020 indså vi, at der ville dukke en kæmpe udfordring op som restaurantbranchen aldrig havde set mage til. Derfor blev alle planer om et fysisk sted lagt på køl.
I mellemtiden levede BOCACA videre - dog på vågeblus da alle jobs uden undtagelse blev aflyst.
Vi er dog stadig i live og klar til en ny virkelighed. På kort sigt betyder det, at vi er klar til julen samt simple selskaber der ønsker hjemmelavet mad med fokus på kvalitet og højt serviceniveau. Vi kan ikke levere hyggen fra Baghaven endnu, men vi kan tage værdierne med på tallerkenen.
Når vaccinen er klar eller man kan behandle covid-19 mere effektivt, vil vi bestemt ikke udelukke, at vi er klar på endnu et eventyr med lokaler der inviterer til mad, musik og samvær.
Indtil da - så tjek os ud på Facebook og via hjemmesiden!
https://www.facebook.com/elbocaca
www.bocaca.dk
BOCACA er kort for Boel & Carlsen catering.
Med erfaring fra café/restaurant Baghaven og Bagklappen Catering leverer vi hjemmelavet mad fra bunden med fokus på de danske retter og forsøger at tilbyde branchens bedste service oven i hatten.