17/07/2026
Patagonia Worn Wear Free Repairs
Idag, og imorgen den 18. juli står Felix fra Patagonia Stockholm klar på Klitpladsen foran HAVS, hvor du gratis kan få repareret dit tøj.🧵🪡
Han hjælper blandt andet med ødelagte lynlåse, huller, knapper og meget mere – og alle mærker er velkomne.
Du kan også få gode råd og lære, hvordan du selv laver enkle reparationer, så dit yndlingstøj kan få nyt liv og holde endnu længere.
Reparationerne foregår efter først-til-mølle-princippet, og der kan afleveres ét stykke tøj pr. person.
Kig forbi i god tid – så gør vi sammen lidt mere ud af det, vi allerede har. ♻️🌊